tirsdag den 16. januar 2018

Selskabspapegøje

Mange tror at livet på barsel er den rene ferie. Man går hjemme hele dagen, kan nusse pudse om sin lille baby, gøre rent og lave mad. 
DET ER LØGN! 
Jeg har en baby som er helt ekstremt tryghedssøgende og har et stort tryghedsbehov. Det kræver en hel del fra min side, og en masse stillesiddende timer i sofaen med en baby der hænger fast på mine bryster. 

Og barnet gider jo bestemt heller ikke bruge sut, så det gør det jo heller ikke meget nemmere.

Jeg selv havde en ide om at jeg ville få masser af tid til at ordne forskellige ting i hjemmet, især nu hvor vi er igang med en mini renovering. Well, think again. 

Ida kan jeg huske var en god blanding af det hele. Hun ville meget gerne sove, og hun ville sove længe! Sara ville bestemt ikke sove hos mig, så jeg havde mine arme frie. Men Emilie, hun er godt nok kommet bag på både Morten og jeg. 
Jeg har i 2 måneder sovet på sofaen, med Emilie ovenpå mig. Simpelthen fordi hun vågner m e d d e t s a m m e når jeg lagde hende fra mig. 
Det er heldigvis begyndt at vende, og for 3 dage siden kom jeg ind i min egen seng igen og baby lå fint og puttede i vuggen ved siden af mig 7 timer i træk. Kan jo næsten ikke bede om mere. 

Men i dagtimerne er hun ikke vild med at sove, og hun vil slet ikke ligge alene! Jeg kan knap nå ud af stuen for at gå på wc, før sirenen lyder. Yay

Efterhånden er der en del der har spurgt “hvordan er det så at gå fra 2 til 3 børn?”
Og her kan jeg svare: det er hårdt! Det kræver ekstremt meget mere af en at, man har en lille baby man har besluttet at man bare vil amme, samtidig med man har en pige på 2 år og en på 5 år som også rigtig gerne vil deres mor. Jeg kan bare sige, hvor er jeg dog glad for vi er 2 om alt det her! (Lad os lige sende en tanke til de enlige mødre derude) 

At ha’ 3 børn er hårdt. Alt skulle faktisk være mere hårdt med nr. 3, selv fødslen, og ja. Det var den også! Læs selv her

Men selvom det er hårdt, så smelter min lille selskabspapegøje mit hjerte flere gange om dagen. Hendes smil og hendes glade øjne er simpelthen ubeskriveligt! Det visker alt det trælse væk. 



- talks <3

mandag den 15. januar 2018

Klar, parat, baby? Part 3!!




Emilie Leh Nissen 
Født d. 28/10-2017 
Kl. 21.07 
Vægt: 4100 gram. 
Længde: 56 cm. 

Hele verden, mød min 3. Datter 
❤️❤️❤️

// hele min fødselsberetning kan læses her

Min fødselsberetning - Emilies vej til verden

Din vej til verden

Det er fredag d. 27.10.2017, jeg er 41+0. Har været på sygehuset til overbårenhedsundersøgelse.
Jordemoderen forsøgte at lave hindeløsning, men det var ikke muligt grundet livmoderhalsen lå i vejen og jordemoderen ville ikke presse for meget på, da det gjorde så sindssygt ondt på mig.
Ellers så alt normalt ud. Vi aftaler jeg skal kontakte kendt jordemoderordning for at aftale videre forløb.

Jeg ringer til dem om aften, og snakker her med den mest søde og positive jordemoder. Jeg er på det her tidspunkt sikker på baby ikke vil ud, og det er meningen hun skal bo i min mave resten af livet. Vi aftaler vi giver det et par dage mere, og ellers kunne jeg komme op på jordemodercentret tirsdag for at få forsøgt hindeløsning igen.

Kl. 20.30 om aftenen går min slimprop, dog intet tegnblødning. Så selvom jeg er glad for jeg kan se der nu sker noget, så har jeg ikke de store forhåbninger.
Da klokken er passeret over til d. 28/10 dyrker vi sex.

Tidligt om morgen d. 28/10 vågner jeg ved smerter. Skyder det lidt hen og giver det lidt før jeg vil vække Morten. Aner faktisk ikke hvad klokken er, men tror den er omkring 5-6 stykker. Efter et par smerter må jeg jo så konstaterer at det jo nok er mine veer der er startet. Får vækket Morten som er en smule fortumlet. Vi står op, her er klokken mellem 6 og 7. Sara er allerede oppe. Veerne har et interval på 4 minutter med ca. 40 sekunders varighed.

Jeg skriver til min gravide veninde kl. 7: "SOV MENS DU KAN KVINDE". Menes med at jeg har fået ekstremt lidt søvn den nat, da jeg jo ikke var klar over det hele ville gå i gang.

Kl. 8 ringer jeg til jordemoderen, som lyder som en der først lige er hoppet ud af sengen. Hun vil få lidt at spise og stille og roligt kører hjem til os.

Jeg vælger at smutte i bad for at få lidt ro og noget lindring. Veerne gør ondt, men er ikke taget til.
Jordemoderen er her omkring kl. 9.
Lidt efter jordemoderen kommer får jeg endelig fat på min mor, som skal tage pigerne.

Kl. 10.45 bliver jeg undersøgt hvor jeg er 2-3 cm. åben. hvilket lettelse, jeg troede kun jeg var 1 cm. åben. Jeg er allerede ekstremt træt grundet manglende søvn den nat, og prøver at få hvilet mellem veerne. Det er lidt svært da det hele er meget spændende og veerne gør altså nas.
Jeg ligger på sofaen, men jordemoderen vil gerne have jeg prøver forskellige stillinger, f.eks. ligger vi vores store fatboy op på sofaen, så jeg ligger op ad den. Ligger ikke super behageligt, og det er gør mere ubehageligt ondt at få veerne.

Kommer i badekar som vi har lånt gennem Forældre & Fødsel. Det er super lækkert. Varmen lindre og det er meget nemmere at arbejde med veerne. Synes dog det er noget besværligt med det hele tiden skal holdes varmt, og der måtte heller ikke komme for vand i. så Morten rendte meget frem og tilbage med spande for at tømme vandet fra så der kunne komme nyt varmt i.

Da klokken bliver 15 begynder veerne at tage til. Har nu været i gang i 9 timer. Det gør rigtig ondt nu. Bliver undersøgt kl. 16 og her er jeg 5 cm. åben og er nu i aktiv fødsel.

Fortsætter med at ligge i karret. Kommer op en gang i mellem og går lidt rundt. Synes ikke der er meget der ændre sig, udover jeg bliver mere og mere træt.
Jeg kunne uden problemer skrive mobil og snakke mellem veerne. Jordemoderen var meget imponeret over jeg havde overskud til mobilen.

Kl. 18.50 er jeg 7 cm. åben. Jordemoderen snakker om at ville tage vandet hvis der ikke snart sker noget.
Hun er flere gange oppe og mærke, hvor hun samtidig holder min livmoderhals tilbage under veerne. For helved hvor gør det ondt! Bad hende om at stoppe så mange gange, for smerten var fuldstændig ulidelig hver gang. Men min livmoderhals ville simpelthen ikke trække sig tilbage, så hun prøvede at hjælpe den på vej.

Morten er på et tidspunkt oppe at mærke babys hoved. Han synes det var lidt vildt.

Hun fortæller når først hun har taget vandet, så kan det godt gå stærkt. Hun begynder derfor at gøre klar på sofaen, så jeg kan komme derover efter baby er født. Da jeg fødte Sara ventede vi 45 minutter på at moderkagen blev født. Denne forventning havde hun også nu.

kl. 20.58 tager hun vandet. også gik det stærkt!! Kl. 21.04 starter min presseperiode. Jeg kan huske den fuldstændige sindssyge smerte (Meget værre end da jeg fødte Sara) Jeg tager Mortens hånd for første gang hele dagen (Gennem hele dagen skulle man ikke røre ved mig) Min krop den presser helt vildt, jeg er kun 8 cm. åben, men baby vil ud og hun vil ud NU. Jordemoderen holder for livmoderhalsen, men holder samtidig hånden for at jeg ikke skal sprække. Jeg kan huske det hele føltes tåget omkring mig. Kan høre der bliver snakket til mig, men kan ikke få ordene ind i hovedet. Morten slipper min hånd, fordi han skal tage i mod. Her høre jeg jordemoderen sige. "Du skal gispe" Jeg forsøger, men min krop kan ikke holde pause. Jeg presser bare, og bliver ved med at presse. Hovedet bliver født, og kommer ud rigtig hurtigt, kan faktisk huske jordemoderens blik, hun ser en smule nervøs ud. Jeg får en lille bitte pause, og så begynder min krop at presse igen, og så er hun ude kl. 21.07. Jeg ligger mig tilbage i karret og puster ud, smerterne er væk! Morten får baby i hænderne og ligger hende op til mig. Tror jeg siger "Hej" til hende mindst 20 gange og får også nævnt et par gange "Hvor er du ulækker". Jordemoderen fortæller at baby var snoet helt vildt ind i navlestrengen, og Morten faktisk ikke helt fik lov til at tage imod. Hun havde strengen rundt om halsen, armen og hele kroppen. Heldigvis ikke noget der var livstruende, og jordemoderen var super hurtig til at få baby viklet ud, så hverken Morten eller jeg opdagede hvad der foregik. Jeg bliver stukket og så skal jeg op af karret. Hvilket bestemt ikke er nemt når man lige har født et barn. Kanten er sindssygt høj. Jordemoderen pakker baby ind og ligger hende over på sofaen, jeg beder Morten gå derover da jeg ikke synes hun skal ligge selv. Jordemoderen får en ble under mig, og så siger jeg " Jeg skal presse nu" hun flår bleen halvt væk og så kom moderkagen. Det kom lidt bag på os alle da vi forventede at skulle vente 45 minutter.

Jeg kommer over på sofaen og jeg får baby op til mig igen, hun er super fantastisk. Hun har lidt slim i halsen, som hun selv får hostet op. Det er tid til jordemoderen skal undersøge mig. Vi begge er ret nervøse, det kan man tydeligt se på hende. Hun kigger og jeg ligger og tænker “Fuck Fuck Fuck, jeg er bare totalt smadret dernede” Synes hun roder rundt længe, indtil hun kigger op på mig og siger “Der er ikke noget at se, ikke engang en rift”. Øh What?! Jeg sværger til hindbærblad the’en har gjort tricket her!!

Jordemoderen går ud i køkkenet og skriver lidt på computeren, imens beundrer Morten og jeg vores lille vidunder, vi forsøger lidt at få baby selv til at kravle op og ligge sig til brystet, det lykkedes dog ikke helt, vi er nok for utålmodige. Men hun får fat til sidst. Jordemoderen kigger og alt er fint.
Vi får målt og vejet, 56 cm og 4100 gram. Stor, dejlig og sund pige.

Vi ligger os ind på sofaen igen, hvor jeg ringer til min mor. Hun kommer op med Ida. Hun er helt forelsket i hende. Ida er så træt, og kan ikke finde ud af om hun vil blive hjemme eller om hun vil med mormor igen. Det endte med hun kom med mormor hjem igen.

Jordemoderen tager afsted lige omkring midnat, og Morten og jeg går kort efter i seng.
Sikke en lang dag!


2,5 måned senere.
Jeg ammer mit barn! Jeg er så stolt og glad. De to andre har jeg ikke ammet. Så at jeg her, snart 3 måneder efter stadig ammer Emilie er så fantastisk!!
Vi har dog haft nogle opstartsproblemr, amning er ikke helt problemfrit. Jeg har været tæt på at kaste håndklædet i ringen op til 128 gange, men da hun var omkring de 5-6 vendte det. Det var også heromkring vi opdagede hun havde problemer med ryg og nakke. Fra hun var to uger havde hun nogle sindssyge skrigeture om aftenen, det eneste der hjalp var brystet, men da hun var 5 uger virkede brystet heller ikke længere. Jeg var fuldstændig drænet for energi. Vi kontaktede en kiropraktor. Hun havde en låsning i en ryghvirvel og nakken var låst. Det gav jo god mening, da Emilie heller ikke gad ligge på maven i mere end 10 sekunder.
Vi har været til kiropraktor 2 gange og skal igen forhåbentlig for sidste gang på onsdag. Det har virkelig hjulpet! Hun er blevet en meget gladere pige, vil ligge på maven i længere tid, løfte hovedet OG hun er ved at vende sig fra ryg til mave. For 4 dage siden begyndte hun at sove igennem og sover nu ca. 7 timer om natten. Vi kunne ikke ønske os mere.











søndag den 14. januar 2018

Oooog, hvad skal der nu ske?

Jeg er heldigvis på barsel og det vil jeg være længe endnu. Jeg nyder hvert et eneste sekund. Hvis jeg selv kunne bestemme, så ville jeg gå hjemme hele tiden. Det ville dog kræve min mand hev nogle flere penge hjem fra hans tømrer job. Not gonna happen. 
Jeg er uddannet social- og sundhedshjælper og jeg elsker mit arbejde. Men det er bare ikke nok. Jeg gik med en drøm om at uddanne mig videre til assistent og derefter sygeplejerske. Det er dog bare ikke drømmen længere. 
Hvad skal jeg så? 

Jeg har kigget lidt rundt. 
Jeg har før haft drøm om at blive kosmetolog. Dum uddannelse. Hvis jeg skal have SU under uddannelsen, så er det nærmeste sted i Kolding. Ellers koster uddannelsen 51.000 kr. Igen, så mange penge kan min mand ikke hive hjem. 
Så er der kosmetiker. Ja, grundforløb kan jeg tage her i nærheden af hvor jeg bor, resten skal tages længere væk. 

Sexolog. Også en selvbetalt uddannelse, som højst sandsynligt kræver en uddannelse ved siden af, for at få mad på bordet. Job som sexolog skal man selv skabe i form af klienter. 

Starte egen butik, men med hvad? Desuden fik jeg kun 1 år på HG, som ikke gælder, da jeg ikke tog eksamen. 

Jeg har intet skole udover folkeskolen. Heldigvis har SOSU-skolen fået alle mine karaktere op på et D-niveau og ikke F-niveau, som det er det man har når man går ud af 9. klasse. Jeg stinker til matematik, som i at jeg er talblind. 

Jeg hader tanken om, at jeg nok må en tur på VUC for at få den rette skolegang til, at kunne læse videre. 
Lige nu aner jeg virkelig ikke hvad jeg vil, heldigvis har jeg stadig et godt stykke tid til at finde ud af det. 

27 år, mor til 3 børn, har ingen idé om hvad jeg vil. 

mandag den 1. januar 2018

Mine nytårsforsæt

Jeg plejer faktisk ikke at lave nytårsforsæt, men synes tingene fungerer rigtig godt for mig i øjeblikket, så jeg kan ligeså godt fortsætte på dem.

1. Spise sundere.
2. Drikke mere vand.
3. Nyde hvert et øjeblik.



“Take too many pictures, 
Laugh too much, 
And love like you’ve never been hurt. 
For every 60 secunds you spend being upset 
Is a minute of happiness you’ll never get back.” 


lørdag den 17. december 2016

Ting som alle os som har fødselsdag i december HADER!


  • Kombineret jule og fødselsdagsgaver! Hvorfor skal vi ha' mindre fødselsdagsgave bare fordi det snart er jul? 
  • Vi kommer ikke til din fødselsdag fordi der er julefrokost! Come on? Du ved da jeg har fødselsdag hvert år. 
  • Julepynt! Der kommer aldrig rigtig noget fødselsdagspynt op fordi det hele er klistret til med nisser og fake sne. 
  • Jule sange! Mega nederen at høre 'last Christmas' for 10ende gang i stedet for 'hip hurra det er min fødselsdag'.
  • Vi holder det hjemme, indenfor! Fordi det er skide koldt udenfor. 
  • Vi skal ha' rugbrød med pålæg! Jamen vi kan jo ligeså godt lave en mindre julefrokost ud af det. 
  • Hvad skal I lave til jul? Hvor mange gaver har I købt? Vi har så travlt! Bare nogle af samtaleemnerne til fødselsdag. 
  • Gaver! De er altid pakket ind i det fineste JULEPAPIR! Kom med nogle flag! 
  • Der går længe før man får gaver igen! 1 helt år faktisk.
  • Fødselsdagskort! Der står tillykke med fødselsdagen og bla bla bla, MEN så står der fandme også GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR. 
  • og når det alligevel er december, så kom da med noget ordentlig sne! Men, nej. Vi har fødselsdag på meget kolde mørke dage. 

tirsdag den 17. maj 2016

En størrelse op

Mit syn sløres og kan mærke tårene presser sig på, med en knude i maven tager jeg den lille t-shirt op foran mig, str. 68. Baby kan ikke længere passe den og er rykket en størrelse op. Str. 74.

8 mdr. gammel, 72 cm og 8,6 kg. Det er min baby. Dejlig og meget glad pige, som er begyndt at lære at kravle, military style er ihvertfald et hit.

Men for satan hvor ville jeg ønske jeg lige kunne stoppe tiden, og nyde min smukke pige. Lige nu og her. Om 4 måneder fylder hun 1 år, totalt urealistisk, I know.

---
Det var noget jeg skrev for et par måneder siden, nu er min frk. Evigglad snart 11 måneder, og selvfølgelig er jeg allerede i gang med planlægningen af hendes fødselsdag. Det er virkelig underligt at min lille baby'pige snart er 1 år.
Sara: kravler, står selv, (går snart),
Kan sige: Ida, far, det.

Hun er simpelthen så sød! Når vi giver hende mad ved aftenbordet, så næsten efter hver bid, der læner hun hovedet ind mod os, som et kram.
Men hun kan også være en bølle! Hun har det med at åbne skuffer, låger og ovne. Når vi siger, "nej Sara, det må du ikke". Så kigger hun på os, smiler, ryster på hovedet og fortsætter....

Jeg er en idiot til at få blogget, men jeg arbejder så meget, så min fritid går med pigerne og Morten og jeg skænker sjældent det at blogge en tanke. Det betyder nok ikke så meget mere for mig, som det har gjort.
Desuden har Morten og jeg lige været på bryllupsrejse til London. Det var en vildt fed tur. Vi så alle de kendte seværdigheder og derudover så besøgte vi Warner Bros Studio - Harry Potter exibit. Kanon fed oplevelse!!

Nu vil jeg sætte mig tilbage, og nyde min fridag.

- Talks <3