torsdag den 23. maj 2013

I am coming home

Takket være min datter ved jeg i dag hvad ubetinget kærlighed er.
 
EASY WAX FRA VEET!
Har nu afprøvet denne, og nøj hvor gør det ondt! Jeg er sådan en person som bare at plukke øjenbryn kan få mig til at tude!

1. Du sætter den til at opvarme i ca. 20 minutter. højst 40 minutter.
2. Du rengøre dine ben imellem tiden, fri for creme, olier, snavs osv. Husk de skal være tørre.
3. Du påfører voksen i et jævnt lag, i hårenes retning - fra knæ til ankel.
4. læg straks strimlen ovenpå vokslaget og sørg for, at der er mindst 1 cm i bunden uden voks. Stryg strimlen over voksen i hårenes retning.
5. Hold huden stram. Tag fat om strimlens nederste del, og fjern strimlen imod hårenes groretning. Træk strimlen parallelt med huden i stedet for at trække opad. Jo hurtigere du trækker, jo flere hår vil du fjerne. For straks at berolige huden efter strimlen er fjernet, presses hånden fast mod huden.

Når du er færdig med at vokse kan du fjerne overskudende voks med en Perfect Finish-vådserviet.

For at opnå det bedste resultat skal dine hår være mere end 2 mm lange. Hvis de er mere end 5 mm lange vil det være mere behageligt at klippe hårene først.
Mine hår på benene har nok ikke været lange nok, for det virkede ikke helt rigtigt. De stak stadig.
Jeg har derefter afprøvet det på 2 fyre, som har en del længere hår på benene og der har det virket perfekt. De har begge to (1 uge efter) babyblød hud.
<- fyr 1 --- fyr 2 ->
Mine egne

Jeg vil prøve og lade mine hår gro et stykke tid, og så giver den gas med voksen igen.
Alt i alt. Synes jeg det er super fedt og helt vildt nemt! 1 hel uge efter har de to gutter stadig så blød hud, det er fantastisk. - Det kan i hvert fald GODT betale sig!!!
 
Warm Bodies
Warm bodies er en meget anderledes zombie film.
Den handler om en zombie, ved navn 'R' som forelsker sig i Julie. I takt med at hans kærlighed til Julie bliver større og større bliver han mere og mere menneske. Julie gengælder hans kærlighed og sammen vil de prøve og redde de andre zombier fra Julie's far. Imens bliver de forfulgt af 'Skelletter' som vil dræbe både Julie og 'R' på grund af de ting de to har sat i gang.
- Virkelig en sød men fuldstændig vanvittig kærlighedshistorie.  
Kan klart anbefales!
 
Bananpandekager
3 portioner ca. 12 pandekager
 
9 dl. hvedemel
2,25 tsk. salt
9 spsk. sukker
6 tsk. bagepulver
3 stk. æg
3 tsk. olie
9 dl. skummetmælk
5 bananer
 
- bland hvedemel, salt, sukker og bagepulver sammen. Mos bananerne.
Pisk ægget, tilsæt derefter mælk og pisk.
Tilsæt bananerne og olien og pisk let sammen. Tilsæt melblandingen lidt af gangen og under omrøring.
Steg pandekagerne på en slip-let-pande, helst uden fedtstof.
Serveres varme, evt. med vaniljeis, sukker og syltetøj.
 
 
Jeg kom til at købe The Vampire Diaries - Skæbnetimen. Den kostede 129 kr. i Bilka, har overhovedet ikke råd, men ja. Sket er sket. Har fået læst de først 100 sider og indtil videre virker den rigtig god. Er sikker på den nok skal blive rigtig spændende!
The Vampire Diaries - Serien, er jo desværre afsluttet. Men nøj sæson 4 var fantastisk god, og sikke en afslutning. Men, men, frygt ikke! D. 10. Oktober 2013 vender de alle tilbage i en sæson 5!! Godt man ikke skal vente så længe.
 
Jeg havde tilmeldt mig en konkurrence på en blogside, lesoe.bloggersdelight.dk, hvor man kunne vinde et par ørehængere, og gæt hvad. Jeg vandt dem!
Modtog dem i dag og de er super nice!
Lige et shout out for en anden blogside, www.blogaboutmia.com - Der kører også en konkurrence lige nu.
 
- Har fået pakket det meste af lejligheden ned. Så der står papkasser over alt. Det giver en stress ja! På søndag kører Morten og jeg til Nordborg med en masse kasser, så står de ikke her og fylder.
På lørdag skal vi til Nøffelskov Festivalen 2013 og støtte op om Onkel Mikkel.
 
Der går heller ikke længe før tutten kravler, hun øver og øver og vil så gerne frem.
Sad lige og legede lidt med et billede jeg har postet før. Synes det blev meget godt.
 
Der er ikke så meget andet og skrive om. God weekend derude.
- Talks <3

torsdag den 16. maj 2013

I am getting my life back!

"Bad girls can be reformed. They act that way for a certain reason. If you get to the bottom of that, you can usually understand them."
 
 
 
 
Oh yeah! 1 måned tilbage - nøj hvor jeg glæder mig indretningen! Morten & jeg var lige oppe og kigge på lejligheden igen i dag, vi har så mange idéer. Hvor bliver det bare møg fedt. I dag har jeg også bestilt 7 malerier fra en veninde, glæder mig godt nok til at se dem!
 
- Var jo til byfest i fredags! - og dum som jeg altid er, går jeg ind i en dørkarm, lige inden vi skal ud af døren. A'men, det er så typisk! Min lilletå helt færdig, men jeg giver ikke op! Jeg er stærk og skal bare til byfest, så må vi have ondt af os selv i morgen. Fik en mindre forstuvning i min lilletå. - Ej, hvor dumt alligevel...
MEN, fedt var det! Først til for fest hvor vi drikker os godt klar, derefter ned på pladsen med lunke fadøl og en MASSE dans. Yiiha! Senere tog vi så i byen og gav den gas.
SÅ HAR MAN DET GODT!
Nå, nok med alt det sjove...
'The Vampire Diaries' - Skæbnetimen. Kan nu købes på gucca.dk for 119,95 kr. - Det er indtil videre det billigste jeg har set.
Venter stadig på den kommer i Føtex eller i Bilka til 79 kr.
Make-up penslerne i pungen
Jeg har selvfølgelig shoppet!!!

Pung til make-up pensler

 
 
Det er købt samlet på lightinthebox.com

Børsterne er det blødeste jeg nogensinde har mærket. Selve skaftet er super lækkert.
Samtidig er penslerne i det hele taget utrolig flotte.
 
Har endnu ikke haft mulighed for at afprøve dem, da jeg har haft utrolig travlt, men der kommer lige en update med hvordan de er.
På hjemmesiden kan der købes utrolig mange vildt lækre ting og sager til utrolig små penge. - Helt klart et kig værd.
Pensel købt ved siden af
Denne fik jeg med, sammen med den anden børste.
(Man kan godt bruge danske kroner)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
- Jeg er Buzzador, hvilket indebærer at jeg er med til at teste og markedsføre nye varer. Vil du også være en del af teamet og få gratis vareprøver som f.eks.. hårpleje, hudpleje, parfume, mad m.m.?
Så skriv din e-mail og jeg sender dig en invitation. Det er 100% gratis - man skal dog være min. 18 år. Smid din mail som en kommentar herunder, eller find mig på facebook og send en PB,
Zenia Barbara Olsen.
- Det er 100% sandt, jeg har lige fået tilsendt en 'Veet Easy Wax' som jeg skal teste -
I mailen er der et link du skal følge. Jeg vender tilbage til dig så snart jeg har tilføjet dig på siden.  - Hvis du støder ind i problemer så kontakt mig -
- Mit næste indlæg bliver derfor en anmeldelse på 'Veet Easy Wax'
 
Tid til at finde sengen frem, eller rettere sofaen. Vælger at sove i den i nat, da Tutten åbenbart har problemer med at vi sover i samme rum...
 
- Talks <3
 
 
 
 


onsdag den 8. maj 2013

Surt opstød

- Og brækker mig ud over Udbetaling Danmark!

Hvordan kan de tro jeg skal kunne overleve for 3000 kr.? Jeg er enlig mor og jeg har en lejlighed. Er virkelig glad for jeg får så meget i boligstøtte. Så jeg var heldig at der næsten var 500 kr. til overs da huslejen var betalt. Ja, omkring 500 kr. tilbage til at forsørge min datter og jeg. Jeg sidder lidt tilbage i chok over det. Men det der er gået 'galt' er at de synes jeg skulle have flere penge i sidste måned, så det trækker de fra i denne måned. Helt ærlig! Kør det da som det skal!
Føj man!
 
- Valgte at tage til læge i dag med tutten. Vi har været vågen stort set hele natten, hvor hun har været rigtig ked af det. Målte hendes temperatur i dag som var på 38,1. Lægen fortalte at hun har en virus infektion, som skulle gå over i løbet af 2-3 dage.
Hun er meget fraværende, smiler næsten ikke, ikke rigtig sulten eller tørstig. Stakkels pige . :(
 
Aftensmaden i aften:
Croissanter med rejesalat, salt & peber og tomat. - Jeg ville gerne ha' haft ruccola salat i, men det så ikke særlig godt ud. - Maden smagte helt vildt godt!
 
 
 
 
 
Tutten legede fotomodel i går, det her er et af de mange billeder vi fik taget.
Har sløret baggrunden lidt ellers ikke gjort noget ved det.
 
 
 
 
- Min lillebror har fået lavet en dobbelt kæbeoperation i dag i Odense. Min mor og min brors kæreste er med derovre. Operationen tog 4 timer og derefter 2 timer på opvågning. Så der gik hele 6 timer før de fik lov til at se ham. De sendte så et billede. Puha, han ser noget så forfærdelig ud. Ser frem til at se ham igen, på søndag forhåbentlig. Ville rigtig gerne have været med derover. Mens de ventede på ham tog de i IKEA, hvor de har købt en junior dyne til prinsessen.
Jeg vil smutte igen. Min mor og min brors kæreste kigger lige ind forbi senere når de kører hjem.
 
- Talks <3
 

tirsdag den 7. maj 2013

Live with no excuses and love with no regrets.

Aldrig fortæl om dine problemer.
20% er ligeglade og de andre 80% er glade for at du har dem.
 
 
 
Snart kun én måned tilbage, må da snart hellere begynde og få pakket? Er overhovedet ikke begyndt, men da jeg har temmelig mange ting må jeg da hellere få startet. Min mor starter også med at tage kasser med når hun skal hjem, tænker at hun får alle de tunge med sig, så går det hurtigere på selve flyttedagen, hvor vi ikke kun skal flytte for Ida og jeg, men også Morten. Uf, hvor bliver det godt!
 
Step-by-step - sådan får du dine falske øjenvipper på.

Det skal du bruge: En pincet, øjenvippelim og falske vipper.
Tag øjenvippen ud med pincetten .
Hold den sådan.
Begynd med at male eyeliner eller flydende eyeliner langs vippernes linje , så bliver kanten fra de løse vipper mindre synlige. Placer vippen i midten og så tæt på dine vipper som muligt. Fastgør derefter med pincet.
Mal vipperne med lidt mascara , men kun i rødderne, ellers risikerer de at miste form. Hvis du bruger øjenskygge , så læg den på før vipperne , ellers vil de bare være i vejen.

Vejledning fundet på msn.dk
Jeg har altid mega problemer med at få de øjenvipper på. Enten limer jeg mit øje sammen eller også limer jeg øjenvippen på min finger..

er der byfest i weekenden!
Tager til for fest først og tager derfra ned på pladsen og fyre den af. Glæder mig virkelig! 
Jeg elsker byfester og ringridning. Det er møg fedt!  
Byfest og ringridning er bestemt ikke oplagt til stiletter og korte kjoler, så det bliver bukser, en top og ballerinaer. Så er vi klar!
Til jer som ikke ved hvad jeg snakker om så vil jeg forklare med få ord hvad byfest og ringridning er: Lunke fadøl, sang og dans på borde og bænke!
Billeder fra 2011 (Var ikke med i 2012 pga. graviditet)

 
 Det var dét for denne gang.
- Talks <3
 

fredag den 3. maj 2013

Kwop Kilawtley

- Stay with me forever -
 
SOMMEREN ER PÅ VEJ! Hvor er det awesome. Men, Tutten & jeg er gået hen og er blevet syge, begge to. Ida startede med at blive forkølet og så har hun smittet mig. Det er rigtig træls for hende, så det er masser af næsedråber til lillepigen, det kan hun bestemt ikke li'.
Den bedste måde at gøre det på er at ligge barnet imellem ens ben, så i kigger samme vej. Så kan du holde fast om hendes hoved og armene med dine ben. Så tager du den ene hånd under hendes hage og løfter hendes hoved en smule bagover, og så skynder du dig at dryppe nogle dråber i hendes næse. Tutten græder, for det er jo vildt ubehageligt, bagefter skælder hun mig ud, men lidt putte ved mor bagefter er guld værd!
Næsedråber købes på apoteket, 20 stk. for 47 kr.
 
Nu er der kun halvanden måned til min lille familie bliver samlet! Nøøøj hvor jeg glæder mig!!! Det bliver fantastisk! Tager lige nogle billeder af den når vi engang er flyttet ind.
 
I går udkom 'The Vampire Diaries: Skæbnetimen' så jeg tog glad i Bilka for at købe den. Har ventet mange måneder og så virkelig frem til at putte tutten i seng om aftenen så jeg kunne sidde og læse. Men så havde de den ikke!!!! Nå, skynder mig hjem, har vasketid kl. 13, får sat tøj til vask og så videre ned i byen, først i Føtex hvor jeg igen måtte gå forgæves. Derefter ned i Arnold Busck, for så at finde ud af at den koster 320 kr. og de ikke bestiller den hjem før den er billigere. De kunne godt bestille den hjem til mig, men som om jeg vil betale 320 kr. for noget jeg kan få til 99 kr. om en måned i Føtex/Bilka. Længe leve ventetid -_- ... (Den kan bestilles på nettet for 199 kr. Tellerup.dk, eller som e-bog for 79 kr. iTunes.dk)
 
Charlotte Kejser's bog 'Scenen er din' udkommer d. 7/5, til 199 kr. i Arnold Busck.
Beskrivelse: Amalies bog: Scenen er din af Charlotte Lytton Kejser og Thomas Wivel er en biografi om Amalie og hendes mor, som begge er kendt fra tv. Biografien er skrevet af (Char)Lotte selv, der fortæller den ærlige historie om sit eget og Amalies liv. I bogen fortælles der om Lottes opvækst, den vilde ungdom, skilsmisser og ægteskaber m.m., og derudover fortælles der også om Amalies opvækst, hendes store kampe og nederlag m.m. Derudover fortælles der i bogen også om Amalies liv, når kameraerne er slukkede, og bl.a. om Amalie og Peters kærlighedshistorie og den meget omtalte voldssag. Bogen er desuden illustreret med bl.a. billeder fra familiealbummet, som den danske befolkning aldrig har set før.
 
Jeg kan rigtig godt li' Amalie, følger med i hendes liv på facebook. Har set alle afsnit af 'Amalies Verden' og jeg så selvfølgelig med dengang hun var med i Paradise Hotel + Jeg fulgte med i Divaer i Junglen. Neeeej! Jeg stalker hende ikke. Jeg synes bare hun er en virkelig cool person, som er fucking ligeglad med hvad folk tænker og siger om hende. Hun er 100% sin egen og vil gøre alt for at vise verden det. 100% respekt til hende!
Til Halbal i Nordborg, 2011
 Når jeg har læst begge bøger kommer der lige en boganmeldelse af dem.
 
Det er senge tid for mig, håber snart den her sygdom forsvinder!
 
- Talks <3