fredag den 31. juli 2015

Klar, parat, baby? Part 2!

Happiness is not a destination - It is a way of life!

Jeg vil prøve og huske at blogge noget mere i løbet af Saras første tid, da jeg er lidt ked af jeg ikke bloggede mens jeg var gravid med hende.

-

I dag er hun 6 uger, synes simpelthen tiden går sindssygt stærkt! Hun er ekstremt meget vågen, hun kan uden problemer være vågen 13 timer i træk, altså hun er træt, men verden er alt for spændende til at hun kan sove. Men det gør slet ingen ting, så kan vi bedre lære hinanden og kende og når hun har så mange vågne timer, så sover hun rigtig længe om natten! Den ene nat sov hun fra kl. 1 til kl. 9. Fantastisk!! Ida sov også rigtig tidligt igennem dengang, det er så dejligt med nemme børn.

1 måned
5 uger





















Hun smiler rigtig meget og er alt i alt en utrolig glad og dejlig baby.
Når jeg sidder og kigger på hende, så kan jeg simpelthen ikke lade være med at tænke "Hold kæft hun ligner Ida som baby", det helt vildt hvilken lighed der er mellem dem, og jeg er så spændt på at se hvor meget de kommer til og ligne hinanden når Sara bliver ældre. Dog har Sara mere hår på hovedet end Ida havde, og vi er 110 % sikre på at Sara bliver knald rødhåret. (Det var jeg også sikker på med Ida, da hun også havde rødt skær i, men det forsvandt desværre) De smiler også på en anderledes måde. Da Ida begyndte og smile kom tungen med ud, sådan gør Sara ikke. Ida faldt altid i søvn i mine arme, hvorimod Sara bedre falder i søvn i hendes lift. - Sjovt hvilken forskel der kan være..

Ida, omkring de 2 måneder.
Ida hun starter i børnehave på mandag! Det er simpelthen SÅ mærkeligt. Nu har hun været hjemme hos mig i 7 måneder, og nu skal den lille (meget-store) pige i børnehave! åh gud..
Ida på vores nye trampolin - hun er ellevild.
Men jeg ser faktisk rigtig meget frem til det! Selvom det har været fantastisk, så har det været hårdt! Hun er blevet svære og svære at aktivere, og hun keder sig rigtig hurtigt, så de ting jeg finder frem, synes hun hurtigt er kedeligt. Er sikker på hun kommer til og køre sig selv træt rigtig hurtigt i børnehaven.

Nå, udover børn! 
Jeg er startet på mega vægttab, den skal hedde minus 15 kg. inden d. 5.12.15, (der hvor Morten & jeg skal giftes) Jeg har indtil videre kun smidt 1 kg, og vægten står helt stille, det er ret stressende! Især når kjolen allerede er købt og jeg ikke kan passe den! Men vægten skal ned! Derfor starter jeg på 13-dages kuren, igen!!!! Det er 2 år siden sidst, og jeg kan tydeligt huske hvor forfærdelig den var, men vægten skal ned, og den kan i hvertfald hjælpe mig med 6 kg. Hvis jeg så stadig står og mangler at smide et par kg. til november, så tager jeg altså kuren igen. Er lidt ligeglad med min krop lige nu, jeg skal bare i den kjole! 


Indtil videre har jeg kørt LCHF og 5:2 kuren, dog er jeg ikke helt 100 på den der LCHF, men jeg gør det så godt jeg kan. 

100 % LCHF opskrift.
86 % chokolade
Creamy peanut butter
Smør


Gluten frit brød


Super sund pizza.
Gluten fri bund
Pesto
Broccoli
Ost
Skinke
Roccola 































Når Ida starter i børnehave, så hedder det masser af gåture med barnevognen. Mit bækken har det stadig ret skidt, og nævner det for min læge når jeg skal til 8 ugers undersøgelse. Men tager det stille og roligt og ser om noget genoptræning kan gøre underværker. Håber på det bedste.

Jeg vil slutte her for nu. Det næste stykke tid har vi rigtig mange planer, men vil prøve at få blogget.

- Talks <3

Min fødselsberetning
Baby start pakker
Kick start din fødsel
Pak tasken

tirsdag den 14. juli 2015

Min fødselsberetning

Advarsel!! 
- Meget personligt indlæg, hvor jeg ikke ligger skjul på noget.
Så hvis du er en sart mor, moster, svigermor eller veninde, så luk du bare siden ned igen - 
Langt indlæg

Din vej til verden.

Det er torsdag d. 18/6. Jeg er 40+4. Dagen er foregået stille og roligt. Til aftensmad spiser vi spagetti og pølser da jeg havde sådan en trang til det.
Efter Ida er kommet i seng slapper Morten & jeg af på sofaen. Jeg får ham til og lave zoneterapi på mig igen. (OBS). Derefter skriver jeg Pak tasken.
Der går noget tid, så begynder jeg og kunne mærke små plukveer, som jeg ikke ligger noget i, eftersom fødselen før er gået i sig selv 3 gange. Vi går i seng omkring kl. 24, hvor plukveerne er begyndt og tage til med ca. 10 minutters mellemrum. Omkring kl. 1 vælger vi at dyrke sex, (OBS) for det kunne jo være vi kunne sætte lidt mere skub i tingene. OG DET SKAL JEG DA LIGE LOVE FOR! Da vi er færdige går jeg på toilet, hvor min slimprop går, okay det var underligt. Blod og slim, lækkert! Der er nu 6 minutter mellem VEERNE og vi vælger at kontakte fødegangen da vi bor 1 times kørsel fra sygehuset og vi først skal have fat på Mortens søster som skal passe Ida.
Men jeg ringer og forklare dem alt. Vi får af vide at vi skal vente til der er 4-5 minutter imellem veerne og de skal vare ca. 1 min. Okay så... Jeg går i seng igen og Morten han sover. 
Efter 30 minutter er der pludselig kun 3 minutter imellem veerne og de begynder og tage til! Jeg vækker Morten og ringer derefter til fødegangen som beder os om at komme derop. Vi får fat på Mortens søster som kommer og sover på sofaen. Klokken er nu 3 om natten og vi kører af sted mod fødegangen. 
Vejen derop er ikke særlig rar! Siddende i en bil, med veer hvert 3. minut. Jeg prøver at kontakte min mor, som er på uddannelse i Århus, men uden held. 

Vi ankommer kl. ca. 4, hvor vi bliver taget imod af en jordemoder studerende og en jordemoder. Begge ufattelig flinke. Vi kommer ind på en undersøgelses stue, med en sindssygt dårlig briks jeg skal ligge på. Jeg bliver undersøgt og er her ½-1½ cm. åben. Jeg får kørt en CTG-skanner som bekræfter at mine veer er regelmæssige med 3 minutters interval og knap 1 minuts varighed.

På dette tidspunkt gør de rigtig ondt! Mellem hver ve går jeg fuldstændig ind i mig selv, for at kunne slappe af så meget som muligt før den næste ve melder sig. Jeg var sindssygt udmattet allerede her.

Vi kommer over på en anden stue med en ordentlig seng og Morten får en stol. Omkring her, skriver jeg til min mor at vi er på fødegangen og jeg ville ringe senere. Hun ringer dog alligevel omkring kl. 05.30, hvor jeg lige får taget mig lidt sammen og fortæller hende hvad der foregår.
kl. 6 bliver jeg spurgt om jeg kunne tænke mig et skud morfin i låret til og sove lidt på. Jeg siger ja tak! Sikke en fest jeg havde! Hold da op. Det hele snurrede rundt og livet var alligevel ret så fantastisk! ;-) . Jeg får sovet en smule, men vågner dog op i en døs af rundtossethed ved hver ve, nogle veer kunne jeg endda 'smide væk'.

Da kl. nærmer sig 11 vågner jeg mere og mere ved hver ve og nu gør de altså nas! Vi kalder efter en jordemoder, som er en ny da der var vagtskifte kl. 06.30. Hende vi får er også sindssygt fantastisk. Vi aftaler at jeg skal prøve at få noget og spise og derefter ville jeg få lavement og så kunne jeg komme i et badekar. Jeg var overhovedet ikke sulten, så jeg sendte Morten ned efter noget mad til ham selv. Så kunne jeg bare ligge der med alle mine veer alene :-(.

Vi kalder jordemoderen da han er færdig, for nu har jeg altså rigtig ondt og jeg vil rigtig gerne over i det badekar. Jeg får lavement som jeg skal ligge med så længe jeg nu kan. Det var godt nok underligt.... Der går højst 1-1½ minut, og inden havde jeg nået og fortælle Morten at det kunne gå rigtig stærkt og han skulle være hurtig og hjælpe mig ud på toilettet. (Hver gang jeg rejste mig, lagde mig, vendte mig osv. så fik jeg en ve.) Jeg kommer af med det jeg skal og bliver så undersøgt, her er jeg 2-3 cm. åben. Man er i aktiv fødsel når man er 4 cm. åben.

Jeg bliver kørt i sengen over på fødestuen og kommer i det her fantastiske varme badekar, iiiih hvor var det skønt, totalt afslapning. Veerne gør stadig rigtig sindssygt ondt, men de er bedre at arbejde med nu hvor man ligger godt varmet op.

Mellem hver ve snakker vi lidt, Morten, jordemoderen og jeg, om sådan alt og ingenting. Morten besvare sms'er, som jeg ikke har særlig meget lyst til da jeg bare vil slappe af. Når jeg kunne mærke der var en ve på vej, skulle jeg have Mortens hånd. Han var en kæmpe støtte igennem det hele. 

Kl. 14.30 bliver jeg bedt om at komme over på briksen og ligge for at blive undersøgt, det var jeg ikke særlig meget for, da det var helt fantastisk at ligge i det vand. Men her er jeg så 5 cm. åben og nu i aktiv fødsel! - Jeg ville sindssygt gerne over i vandet igen, da veerne virkelig virkelig gjorde ondt nu! Jordemoderen er ikke meget for det, da jeg egentlig skal have en CTG-skanner på mig hele tiden grundet tidligere kejsersnit. Men jeg kom over i vandet, hvor hun prøvede at få en vandbar CTG-skanner til og virke, dette lykkedes så ikke. I stedet måler hun babys hjertelyd med en anden lille dims efter hver ve. 

Selvom jeg lå i vandet, så gjorde det altså ondt nu, virkelig ondt! Jeg kamp svedte, så Morten sørgede konstant for jeg fik noget koldt vand at drikke og en kold klud på panden.

Vi spørger her hvor længe hun tror der er tilbage, hvor hun svare at det selvfølgelig er svært at vurdere men ca. 1 times tid. (Inden hun svare dette, siger Morten '12 timer mere' og her siger jeg 'Nej! Så går jeg altså hjem!' Jordemoderen griner og svare, ja det skulle du næsten også have lov til' :D) Der var desværre vagtskifte kl. 15, så hun håbede ikke jeg kom til og føde med hende, for så ville jeg få ekstremt ondt her den sidste halve time. Efter hun siger det, begynder presseveerne stille og roligt at melde sig. Jeg får forklaret at det ikke er sikkert den nye jordemoderen vil lade mig blive i vandet, men hun ville selvfølgelig fortælle hende hvordan jeg havde det.

Da kl. bliver 15 kommer den nye jordemoder ind, og hun er heldigvis også helt fantastisk. Jeg får lov til og blive i vandet og det hele fortsætter som det gjorde før, hun undersøger mig et par gange, hvor jeg selvfølgelig åbner mig mere og mere.

Presseveerne har taget til og jeg får af vide jeg bare skal presse alt hvad jeg har lyst til. Kl. 15.35 går vandet, som er en smule grønt. Men hold da op en lettelse det gav at komme af med det! Babys hjertelyd bliver målt igen og så går det stærkt! Hendes hjerterytme er begyndt og falde, så jeg skal op af badekaret, nu! .. Jeg kommer op at stå og får selvfølgelig sindssygt mange presseveer som jeg ikke må presse på.

Jeg har jordemoderen under den ene arm og Morten under den anden, her får jeg sagt 'Få mig over på den briks nu!' Jeg kom op og ligge, et håndklæde over mig og pludselig står der 5 jordemødre og 1 læge inde på stuen. Der blev sat ledninger og elektroder både på mig og baby sindssygt hurtigt og jeg får en iltmaske som jeg skal bruge under hver pause. Jeg kommer om på siden og ligge og jeg skal stadig presse når der kommer en ve, men GUD hvor var det sindssygt ubehageligt at presse når man ligger på siden.

Dog er der ingen fare, så ligeså hurtigt som stuen blev fyldt op med mennesker blev den tom igen. Får her lov til at komme om på ryggen at ligge igen. Iltmasken skal jeg stadig bruge, som Morten lagde på mig, og det kunne han ikke helt finde ud af, så jeg snerrede vidst både af ham, jordemoderen og social-og sundhedsassistenten. Jeg prøvede hele tiden at skubbe den væk, da den generede helt vildt, hvor en fortæller at jeg skal have den på, jeg svare at jeg ikke har brug for den, men jordemoderen siger, 'nej, men det har din baby'. Okay, så kan jeg godt lige fortælle at jeg ellers fik den i brug rigtig hurtigt! 

De næste ting der sker er lidt sløret, men skal prøve så godt som muligt at forklare. 

Jeg føler nu, at jeg endelig kan koncentrere mig om at presse, men hvad jeg ikke vidste, var at man skal presse flere gange på éen ve. Tak for oplysningen da! Gud hvor var det hårdt! Da jeg fandt ud af hvordan det hele fungerede fik jeg 3 pres ind på en ve. Får på et eller andet tidspunkt af vide at jeg ikke er 10 cm. åben, og der stadig sidder lidt i vejen, men at baby vil ud nu, så vi kunne ikke vente på den sidste cm. For satan hvor gjorde det nas! Kan huske det føltes som om jeg var ved at flække oppe foran, og det eneste jeg kunne tænke var 'det kan ikke lade sig gøre, det kan ikke lade sig gøre', fik vidst også sagt et par gange at jeg simpelthen ikke kunne.
Føler ikke at jeg laver andet end at presse konstant! Presseperioden startede kl. 15.45

Jordemoderen fortæller det er vigtigt at jeg gør hvad hun beder om nu, da babys hoved er på vej, så næste gang jeg får en ve, skal jeg gispe. Det gør jeg og så er hovedet ude. av! Næste gang vil kroppen være ude. Jeg presser alt hvad jeg kan og så er hun ude Kl. 15.53. 1-2-3 så ligger hun oppe på mit bryst. Gud hvor en fantastisk følelse, sikken en lettelse det gav! (Få minutter efter hun kom op, der smilede hun)

14 timer med veer er slut

Morten har senere fortalt at jeg havde 4 presse veer oppe på briksen og han så alt hvad der foregik.

Morten klipper navlestrengen og jeg får et stik i låret. (Er virkelig ikke særlig meget vild med nåle, så jeg gav min lille nye baby al min fokus)
-- Jeg har senere undret mig meget over hvorfor man overhovedet får det stik, hvorfor lader man ikke selv kroppen gøre sit arbejde, nu når den har klaret alt andet? ...

Ja, nu kommer det jeg havde frygtet allermest. Moderkagen skulle fødes! Der gik bare en evighed, for den ville ikke løsrive sig, det var singssygt ubehageligt! Men kl. 16.11 kom den endelig ud, ved 1 pres. Hvilken lettelse! Vi fik herefter lov til og se livets træ. Synes den var ret klam og kunne ikke rigtig koncentrere mig, da jeg var lidt ved siden af mig selv og hellere ville kigge på min lille nye pige. Den vejede 850 g.

Jeg havde fået 3 små rifter som desværre skulle syes, jeg blev smurt med noget bedøvende creme, som ikke virkede sindssygt godt, så det gjorde ret ondt. Blev tilbudt at få en sprøjte, men den takkede jeg nej til. Fik ca. 3 sting i hver rifte. I alt havde jeg blødt 200 ml. som ikke er særlig meget.

Endelig var det overstået, ca. en time på briksen og så kunne jeg komme over i en ordentlig seng og ligge.



3 minutter gammel.


Tiden efter

Vi lå på sengen og slappede af, ringede rundt og skrev rundt til alt og alle. Morten hentede aftensmad til os nede fra restauranten. Vi snakker om at tage hjem, da vi er sindssygt trætte og ikke rigtig gider ligge på et sygehus.
Jordemoderen kommer og vejer baby til 3300 g. og måler hende til 50 cm. Baby får herefter en sprøjte med noget et-eller-andet i. Vi aftaler at vi kan køre hjem, når jeg har været ude og tisse. Jeg vidst godt det kunne gøre lidt ondt så frygtede det en smule, men hvis jeg ville jeg hjem, så måtte jeg hellere få det overstået. AV FOR EN I HELVED! Nøøøøø hvor gjorde det ondt! Det var lige før jeg skreg højere end hende som var ved at føde inde ved siden af! - Jeg tissede først igen efter 24 timer...

Nu kunne vi komme hjem! 4,5 time efter fødsel.
- Hele oplevelsen på fødegangen har været intet mindre end fantastisk, fantastiske jordemødre som virkelig kunne deres arbejde.
Jeg fik sindssygt meget ros for at klare mine veer fantastisk godt, og jeg havde virkelig styr på den vejrtrækning. Det var rigtig dejligt at få af vide, og meget overvældende at alle de 4 jordemødre vi havde haft har sagt det.


Tiden hjemme.

Da vi kom hjem ca. kl. 22, holdt min bedste veninde og ventede på os, hun skulle jo lige se baby.
Dagen efter da jeg vågnede havde jeg rigtig mange smerter, jeg havde døjet meget med ekstreme hæmorider i slutningen af graviditeten og de var nu helt vildt smertefulde. Jeg ringer med det samme til lægevagten da det simpelthen er ulidelig! Han udskriver noget creme til mig, og jeg skal bare gå amok med at bruge det. Fantastisk, tak!
Vi får masser af besøg de næste par dage og mange mange gaver!! 


Smerterne er stadig helt ekstreme og jeg skal tvinge mig selv til og gå på toilet for at tisse, da jeg virkelig frygter det, det er dog ikke så slemt, da det er smerterne fra hæmoriderne som overtager alt andet. Jeg kan hverken være der for Sara eller Ida og jeg prøvede at få amningen op at køre samtidig. Puha, det var virkelig grusomt!!! Jeg kontakter min egen læge tirsdag, som udskriver nogle stikpiller til mig, og jeg skal virkelig kontakte dem igen hvis de ikke hjælper eller hvis det bliver værre. Dagen efter begynder jeg og ligge mærke til at jeg også har ondt et andet sted. Nemlig hvor jeg er blevet syet. Wiii! Fantastisk! Så hjælper pillerne og jeg kan nu fokusere på den smerte jeg kun burde have.

Nu er der gået 3 uger og 3 dage
Smertene fra hæmoriderne er helt væk, og selve hæmoriderne er også snart væk.
Smerterne fra hvor jeg er blevet syet er også snart væk, jeg har stadig problemer, når jeg sidder på toilettet eller sidder på hug, så spænder det ret meget. Blødningen er også stoppet.
For ca. 1 uge siden kunne jeg begynde og mærke når jeg skulle tisse og ikke længere tvinge mig selv til og gå på toilet.
Jeg døjer stadig med mit bækken, det er ret modbydeligt! Skal stadig hjælpe mig selv med at vende mig i sengen og bruge hænderne for at løfte mit venstre ben når jeg f.eks. skal ind og sidde i bilen. Øv! (Havde svær bækkenløsning under graviditeten)
Men jeg er positiv og ser fremad. (Y)
Mange har efterhånden spurgt, når jeg nu både har prøvet kejsersnit og vaginal fødsel, hvad jeg så helst ville vælge. For at være ærlig, kejsersnit.
Det var en helt fantastisk oplevelse at føde sin egen datter, og jeg ville ikke være den oplevelse foruden, men smerterne bagefter var uudholdelig! Ved kejsersnittet vidste jeg hvad der ventede mig, smerter i 10 dage ind til klipsende skulle ud og det var det. Nu er der gået 24 dage og jeg døjer stadig små smerter osv.  Men ikke 2 fødselser er ens. 

Hvis I er kommet helt herned i bunden af indlægget, så vil jeg gerne lige skrive Tusind tak, for at I gad og læse min halve roman, det er sgu sejt gået. (:
I får lige et par billeder. 

Få timer


24 dage
2 dage





















Stolt storesøster! :)

Det er overstået, jeg er glad, Morten er glad, pigerne er glade og livet er alligevel ret så fantastisk <3 
Igen, tusind tak for I læste med, I er awesome (Y) <3 

- Talks <3