onsdag den 13. januar 2016

Aldrig mere CEWE

- Eller Bilkas foto"service" om man vil..

Jeg hader at komme med negative indlæg, men her kommer altså et! Jeg skal nok slutte af med noget positivt. 

D. 13. december indlevere jeg mine engangskamera hos Bilka, i deres CEWE boks. (5 stk) Der står på pakken at det tager 8 hverdage fra indlevering. Ok, fint nok. Jeg har før haft problemer med CEWE, men tænker de lige skulle have en chance til. (Fejlen før var at de havde lavet mine billeder for små)
Da der er gået 8 hverdage tager jeg til Bilka, men de er ikke kommet endnu. En flink fyr i Bilkas elektronik afdeling forsøger at ringe CEWE op flere gange, men uden held. Jeg må gå derfra uden billeder. 

Jeg kontakter selv CEWE, hvor jeg får svaret at billederne endnu ikke er ankommet hos dem. Så hvis de ikke er undervejs, så ligger de højst sandsynligt stadig i boksen i Bilka, eller også ligger de glemt et sted. (CEWE kan først se min bestilling når billederne er færdig produceret)

Jeg tænker jeg lige vil give det hele et par dage mere, hvor jeg så igen tager i Bilka. Billederne er stadig ikke kommet. Jeg beder fyren om at tjekke boksen, hvor der ingen billeder lå. Der var min tålmodighed ved at være opbrugt. Jeg kom til at give ham en mindre skideballe, selvom jeg godt ved at fejlen ikke ligger hos ham. Det er mine bryllupsbilleder jeg har indleveret, så jeg er mega frustreret. Her er datoen d. 27. december. 19 dage efter indlevering af kameraerne. 
Jeg kontakter igen CEWE, som stadig ikke har modtaget min bestilling. Åh gud altså. Jeg var så ked af det, frustreret og rasende. Hvis det havde været almindelig feriebilleder, så 'ok', jeg kan tage på ferie igen, MEN jeg har ingen planer om at skulle giftes igen. Det var once-in-a-lifetime. 
Jeg bliver enig med mig selv om at jeg vil give dem liiidt længere tid, før jeg vil gå videre med det. 
D. 8. januar, knap 1 måned efter jeg har indleveret dem, får jeg endelig mine billeder i hænderne. Puha, så kunne jeg trække vejret igen, men kort. Da jeg betaler for mine billeder lægger jeg mærke til at beløbet er ret højt. Jeg har betalt intet mindre end 120 kr. PR. PAKKE! Jeg har betalt i alt 600 kr. for 98 billeder! Chok! Der står intet om priser på pakken ved indlevering, så jeg tænkte at det er de normale ca. 0,70 kr. pr. billede. Jeg går op i kundeservice hvor jeg får af vide at jeg bliver nødt til at ringe til CEWE. 
Det gjorde jeg så i går. Her fortæller de, når det er engangskamera, så er processen noget større. De skal skille kameraet ad og det er åbenbart utrolig svært for dem som gør det. For en pakke med 1-40 billeder i, koster 120 kr. det er fuldstændig sindssygt!! Jeg er fuldstændig målløs og jeg er rasende. Jeg får fortalt den spejlblanke dame i den anden ende af røret, at det er fuldstændig sindssygt og jeg aldrig ALDRIG nogensinde vil bruge deres fotoservice igen, og smækker på. Nøj nogle dyre billeder!

Jeg har simpelthen aldrig nogensinde betalt så meget for engangskamera før, men den der dame fortæller mig, at det er efter det digitale er kommet til, så kommer de gamle metoder til at koste flere penge. Shit man....

Jeg er i alt kommet af med 900 kr. for 5 engangskamera og 98 billeder. Sikken en dyr omgang. Desværre sidste gang jeg kommer til at bruge engangskamera

Da jeg snakkede med CEWE første gang, der fralagde de sig ALT ansvaret, og gav hele skylden til Bilka. Jeg kan desværre ikke vide hvor fejlen ligger henne, og hvorfor billederne var så længe om at blive lavet. Som CEWE sagde, så kunne de ligge i boksen, være undervejs eller være blevet forlagt.
Det kan jo også være at boksen er blevet tømt kort efter jeg har indleveret, og billederne har lagt omme hos CEWE, for som skrevet før, så kan min bestilling først ses når billederne er blevet produceret. Jeg var inde på trustpilot, der kunne jeg læse mig frem til at de har haft pres på her i julen, så jeg er ret sikker på mine billeder har lagt og gloet hos dem i knap en måned. Men det er helt uacceptabel når de lover 8 hverdage.

Servicen hos forholdsvis CEWE og Bilka er fuldstændig forskellig. CEWE var mere eller mindre ligeglad, med mig som kunde og mine billeder. (Undtagen første gang jeg ringede ind, der snakkede jeg med en meget sød fyr) CEWE fralagde sig som tidligere skrevet, ihvertfald alt. Altså er ret sikker på de kunne finde på at sige til mig det er min egen skyld. Håbløs service hos dem.
Bilka derimod prøvede virkelig på at være hjælpsomme. Kiggede og kiggede efter de billeder, ringede til CEWE og snakkede med kollegaer. Mine billeder ville ihvertfald også blive erstattet, hvis der skete noget, blev jeg forsikret om. Så det er kun positivt.

Der står ingen steder, hverken på pakken som jeg indleverede eller på CEWE's hjemmeside, med priser på engangskamera. Der står prisen på enkelt billeder, og det er 1,09 kr. for et billede på 10 cm. 

Nu synes jeg at det er nok med CEWE og Bilkas fotoservice, for fremtiden finder jeg et andet sted at bestille mine billeder. 

Positivt!
Grunden til jeg havde brugt engangskamera er fordi jeg synes det er ret hyggeligt. Der stod 5 kameraer rundt på bordene til vores bryllup, så kunne gæsterne tage billeder som de havde lyst, og det er altid sjovt at se hvad de der gæster finder på at tage billeder af.. - Ja, der er nogle billeder i mellem som pænt bliver gemt væk. ;D 
 - De her meget dyre billeder har jeg pænt klippet i stykker, og sat ind i en ramme som en collage, det ser sindssygt godt ud. - verdens dyreste collage ....... 

Tak for at I ville læse om min frustration og mit vredes udbrød. ;D

- Talks <3


(Dette indlæg er delt på trustpilot)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar